tirsdag, december 26, 2006

DET GAS !!

Jeg havde nok den pinligste episode i går..

På ved hjem fra min gamle far skulle jeg havde tanket dytte. Men sådan noget er jeg en rigtig tøs, for jeg kunne fandeme ikke finde betalings-dimsen og måtte .. - ja, spørge en mand. *g*

Det er faktisk ikke det pinlige, selv om jeg synes det er pinligt nok.

Det pinlige er, at alt i mens denne hersens søde og rare mand hjalp mig, så stod jeg og hostede som en gal og hver gang jeg hostede, så slog jeg en fis. Ikke en sød lille fis på mute og uden lugtgener..
Tvært imod var der lyd på og totalt ildelugtende, efter alt julemaden. .

Det er det jeg har sagt og gerne gentager: Jeg er ikke en helt normal kvinde (:

Definationen på en prut:

En prut (Latin: flatus) er et udslip af tarmgas fra endetarmen. Svovlbrinte i prutten giver en ubehagelig lugt. (ja tak)

lørdag, december 23, 2006

Kan mænd tillade sig at blive pigesure?

.. Jeg havde sådan en lidt sjov oplevelse i dag.. Forhistorien er, at jeg skulle ringe til min kusine i morges for, at aftale æbleskive-hygge. Jeg har lige fået ny telefon og åbenbart tastet hendes mobilnummer helt forkert ind, for jeg fik i stedet for hende fat i min gamle kammerat.

Jeg fik så vækket manden og han blev faktisk glad for, at høre fra mig. Vi fik os da også en lang sludder indtil, at vi kom ind på hans anselige hashforbrug. Han havde lige klaget over, at han havde følt sig meget nedtrykt over en efterhånden længervarende periode. Da jeg så sagde, at det kunne være, at hans psyke ikke kunne holde til det længere... - ja så lagde han fandeme på.

Jeg var dybt chokeret og kunne ikke rigtig fatte, hvad der skete. Men han var ganske enkelt blevet totalt pigesur på mig, hi hi.. Men det må jo bare betyde, at jeg havde ret i det med psyken.

Bagefter har jeg spurgt mig selv, om mænd virkelig kan tillade sig, at blive pigesure.. (: I min verden virker det MEGET forkert. Må sige, at lige først var jeg en smule chokeret. Men synes efter lidt eftertanke faktisk, at det er temmelig komisk. Så har jeg også lært noget i dag: stil aldrig spørgsmål til, om psyken kan klare flere års forbrug af auforiserende midler.

Mænd er fjollede!!

Det var lige dagens tanker, så over and out her fra.. (:

torsdag, december 21, 2006

3 dage tilbage

Så er der knageme kun 3 dage tilbage til jul.. :)

Synes denne måned er gået så stærkt, at jeg ikke rigtig har nået at fange julestemningen. Men altså, jeg har 3 dage, så det skal jeg forhåbentligt nok nå.

Blev nærmest kommanderet til, at holde en sygedag af chefen, så det har jeg gjort i dag. Ikke at jeg er ved at dø eller noget, men jeg hoster bare som en gammel havnearbejder, som har røget 60 cigaretter om dagen i 30 år..

Man bliver jo nødt til, at følge chefens anvisninger og derfor har jeg haft tid til den store julerengøring i dag. Ikke at jeg kun gør rent en gang om året, men der er ligesom mere klang og juleglæde i, at kalde det for en julerengøring. :)

Efterfølgende blev det til kaffe med dejlige Ditte og så hjem til afslapning og "sex and the city". Elsker den serie!! :)

Nu sidder jeg så her iført selv samme py som var i kiosken for noget tid siden og hygger. Og om lidt tror jeg Ole Lukøje kigger forbi,- det sgu skønt med en mand i huset igen. Hi hi hi..

Over and out her fra :)

søndag, december 17, 2006

Nytårsforsæt

.. Nu er det efterhånden tid til, at de berømte nytårsforsæt skal frembringes. . .

Jeg vil ikke love mig selv at holde op med at ryge, for det kan jeg sikkert alligevel ikke holde.. I stedet vil jeg gøre andre gode ting for mig selv.

1. Jeg vil starte til swahili undervisning.
Jeg kan jo ikke tage til mit fædreland og ikke tale et ord. Det ville være temmelig pinligt (:

2. Jeg vil lære at spille klaver.
Meget underlig tanke,- men kunne det ikke bare være fedt?

3. Finde ud af, hvad der virkelig gør mig glad.
Den kan man vist ikke sige meget til.

Ja.. Det var vist det. Burde man have en top 10?

lørdag, december 16, 2006

Det der onlineshopping

.. Man hører så meget om, at det er sååå let at shoppe julegaver online. Ih ja, det er det mest praktiske og det er lige før, at gaverne er pakket ind med et lille "til" kort på.

Men for den da, det er slet ikke så let endda!!!!!!

Jeg har den sidste time siddet og forsøgt at finde den bedste espressomaskine, til den bedste pris. Men det er jo så godt som umuligt!! De koster jo nærmest hvad jeg får udbetalt på en måned, hvis man skal have noget ordentligt. Godt nok synes jeg at Bo skal have en god julegave, men ikke en "jeg spendere lige hele min løn" julegave. (:

Hmmm.. Jeg må på den igen. Tror jeg har fundet den rigtige. Havde bare lige brug for 2 minutters instant bitching over, at det slet ikke er så let, som det er pustet op til at være.

Over and out her fra (:

torsdag, december 14, 2006

Jeg må hellere indse det. . .

Har siddet og forsøgt at skrive et eller andet ned de sidste 20 minutter, men helt forgæves.
Tror det er et tegn om, at nogen gange skal jeg bare holde min kæft. (:

Det må blive en anden dag!!

Over and out her fra

torsdag, december 07, 2006

Gad vide, om drømme har en effekt på, hvor frisk man er, når man vågner?

Stiller mig selv dette spørgsmål fordi, at jeg i går var rigtig sløj og utilpas, men her til morgen vågner kl. 6 og føler mig helt i topform.

Altså, - godt nok vågnede jeg op i nat ved, at jeg drømte jeg var ved at få en stor metal klods i hovedet og derfor flygtede jeg selvfølgelig ud af sengen, alt i mens jeg havde travlt ved at se op *g*

Men helt ærligt, det er da sjovt som ens krop og hoved kan spille en et puds..

Måske jeg skulle lade være med, at granske for meget i det og i stedet hellere se at komme i gang. :)

Så over and out her fra og en god dag til alle !!

søndag, december 03, 2006




.. Jeg har gået og stillet mig selv nogen spørgsmål gennem dagen.. Spørgsmålet går på det med kærligheden.
Havde en samtale med en den anden dag omkring, hvorfor kvinder tiltrækkes af de mænd der virker uinteresserede og ligegyldige over for en. Svaret må være, at kvinder er temmelig dumme!!
Men ja, det er desværre korrekt, at det gør vi. Det ville være SÅ meget lettere, hvis man kunne falde for ham/dem der virker oprigtig interesseret i en og hvad man går og gemmer bag facaden. Men alligevel vælger hjertet ofte, at kaste sin kærlighed på ham der måske egentligt ikke er det værd.
Uheldigvis kan hjertet ikke kontrolleres. Dette dumme lille muskulær instrument vælger selv og vælger ofte det helt stupide valg.
Så er det så jeg tænker og spørger mig selv, hvilke kriterier vælger den lille blodpumpende muskel så ud fra?
Er det dufte eller det visuelle der gør tricket? Eller der det de intellektuelle stimulanser, ens hjertets udkårende vælges fra?
Aner det ikke, men nogen gange synes jeg det kunne være rart, hvis ens fornuft havde noget at sige.
Jeg har fanget mig selv i, at der er simpelthen ikke noget at gøre, - Lige meget, hvor meget jeg forsøger. Jeg er faldet pladask og hvor meget jeg end prøver, at fortælle mig selv andet, så er det en stor fed løgn. ØV!!!
Ved ikke om man kan sige, at det er ærgerligt.. Ved godt det lyder lidt tosset efter ovenstående linier, men det synes jeg virkelig ikke. For lige meget hvor brændende jeg ønsker at følelserne var gengældt, så lære jeg da noget at denne situation, som forhåbentligt kan bidrage meget et eller i fremtiden.
Har bare besluttet, at jeg nægter at gå på kompromis med mine følelser og hvem jeg er. Gider ikke lege en eller anden kispus leg, ala katten efter musen for, at lande en mand. Så hellere være alene.
Det sidste der lød lidt bittert, men det skal det slet ikke. Jeg mener bare, at alle de julelege der er når to møder hinanden burde afskaffes. De er sårende og ikke gavnlige for et eventuelt forhold.
Jeg tror jeg kunne skrive i timevis, men det er på høje tid at se dyner. Har passet min lille nevø i aften og det trækker virkelig tænder ud. Han er skøn, men nøj hvor har han også meget energi.(:
Det må vist være det for nu. Over and out her fra..

fredag, december 01, 2006

Glædelig jul !!

(Julekalenderen kan læses i "comments")