Glædelig jul !!(Julekalenderen kan læses i "comments")
indsendt af Brownie kl.
06:37
fredag, december 01, 2006
Forrige opslag
- Så er det godt nok jul i morgen. Kan slet ikke fat...
- Når det endelig ramler, så ramler det virkelig ogs...
- blankfuldstændig blanki fraværet opstårmuligheden ...
- Synes jeg har MEGET svært ved at motivere mig selv...
- Har lige siddet og kigget de fleste af mine billed...
- Har været i tivoli her til aften med Kathrine aka ...
- Jeg har aldrig haft det bedre, end jeg har det lig...
- Et par vise ord
- Så er næste års rejsemål bestemt
- Jeg har kun en ting af sige:
Abonner på
Opslag [Atom]
4 kommentarer:
Sokkenisserne – en fortælling i 24 afsnit
1. december.
Sneen faldt som store fnug. Taget på laden var allerede dækket af sne. På loftet var nissefamilien ved at vågne.
”Vågn nu op !” Nissepigen Tulle ruskede utålmodigt i Julle. ”Vi skal ud på rutsjebanen.” Julle gabte og og strakte sig dovent. Han kiggede op på det lille loftsvindue. Det var endnu ikke helt lyst, men Julle kunne se, at Tulle havde ret.. Der lå allerede et pænt lag sne på vinduet.
Julle vækkede Snip. ”det er jul, jul, jul”, jublede den lille nisse og rullede lystigt rundt i den gamle trækrybbe, som var hans seng. ”Der er heldigvis stadig nogen dage til juleaften”, smilede nissemor, som nu var vågnet.
Tulle åbnede lugen ud til taget. ”Nissegodt, ladvognen står der nede endnu!”, råbte hun begejstret. ”Kom så Julle, du får den første tur. ”
”Hvad er det for en larm her midt om natten?” buldrede en dyb stemme. Det var nissefar , der mumlede, som om, at han stadig ikke var helt vågen. ”Oh, jeg drømte lige så godt om nisseøl og julegaver”. ”Der er kommet sne far”, sagde Nissemor. - ”Pas nu på unger, at I ikke kommer galt afsted.”
”Der kan ikke ske noget” beroligede Tulle og sendte med et skub Julle ned af taget. Julle nåede at få god fart på, inden han dumpede ned i ladvognen. Han tumlede rundt og slo hovedet imod sidelågen. ”Ha, det så sjovt ud”, grinede Tulle. ”Grib mig lige”, så jeg ikke slår mig.”
Julle kom på benene lige i rette tid til, at blive væltet omkuld igen af Tulle. De ramte begge sidelågen. ”Du skulle jo gribe mig”, grinede Tulle. ”Nå, vi må have en tur mere”. Men hvordan kommer vi op?” spurgte Julle, som stadig var lidt omtumlet . ”Halløj Nissefar!” råbte Tulle. ”Kan du ikke lige smide et reb ned?”
Lidt efter kom Snip glidende ned af tagrykken med en strik om livet. Julle smed sig ned i bunden af vognen for, ikke at blive ramt, mens Tulle blot trådte et skridt til siden. Snip faldt blødt ned på Julle.
”Kilder i mavsen”, lo den lille nisse og klappede Julle på skulderen. ”Vi må altså have noget halm herned, så vi ikke hele tiden slår os!” råbte Julle vredt.
Nissefar lod nu en halmballe glide ned fra loftet. ”Pas på, Julle!” skreg Tulle.
Men for sent.
2. december
”Nå nisser, nu må I op.” Nissemor ruskede blidt nissefar og ungerne. ”Julen står for døren, og vi har massere af arbejde at gøre inden da.”
Tulle slog øjnene op.
”Hvor ser du sjov ud, Nissemor”, sagde hun, - ”du har jo slet ingen hue på.” ”Næh du har ret”, svarede Nissemor forbavset. ”Gad vide, hvor hvor den er blevet af?” Hun kiggede sig omkring. ”Det var da mærkeligt. ” Og JERES huer er også væk!”.
Nu vågnede alle nisserne på en gang, og opdagede sden utrolige sandhed. Selv Snips lille røde hue var ganske forsvundet. Nisserne endevendte loftet, alt imens de surmulede så voldsomt, at julefreden var i fare. Lige lidt hjalp det: Nissehuerne var og blev væk.
”Man kan da ikke gå julen i møde uden hue”, sagde Nissefar og fandt sin reservehue frem. Han var den eneste, som havde en ekstra hue.
”Du må straks gå til Jullerup Julemarked”, sagde Nissemor. ”Ungerne og jeg kan ikke undvære vores huer” , sagde Nissemor. ”Det huer os ikke.”
”Måske er det nisserne der har taget dem”, forslog Julle. ”Vrøvl”, sagde Tulle. ”Nisserne det er kjo os!”
”Bare vent til jeg finder ud af, hvem der har taget dem”, rasede Nissefar. ”Nissehævn er ikke sjov”.
”Nej, nej,” sagde Nissemor. ”Men start nu med, at hente de nye huer.”
”Er det ikke bedst at du gør det?”, spurgte Nissefar. ”Du må meget gerne låne min hue.” ”Den er alt for stor til mig”, svarde Nissemor. ”Nej, kom nu bare afsted, du har godt af at røre dig i julemåneden. Og så KUNNE det jo være, at du fandt en rigtig pæn lille overraskelse til mig, henne på markedet.”
”Pøj, nissekoner og deres fine ideer!!”, mumlede Nissefar og begav sig ud på den lanhe vej, til Jullerup Marked. Han kom så sent afsted, at han var nødt til at overnatte på vejen. Han fandt en forladt rævegrav, som han lige kunne klemme sig ned i.
Pludselig forekom det ham, at han hørte dyrestemmer i det fjerne. Fnisende dyrestemmer. Nissefar blev vred, men han orkede ikke at kravle ud af hulen igen.
”Er her noogen?”, råbte han. Ikke en eneste lyd. Nissefar var dog fortsat sikker på, at der HAVDE været nogen.
”Nåh ja, de fleste er jo også bange for en voksen nisse, så de er nok skræmt fra vid og sams. Så kan julefreden måske sænke sig, for jeg trænger til hvile.”
Men lige inden søvnen greb Nissefar, kom stemmerne igen, og selv om de kun viskede, var det nok til, at Nissefar faldt i søvn med et bistert drag om munden.
3. december
Nissefar vågnede tidligt.
Sådan nogen ræve er ikke for kloge At lave deres små huler så trange og mørke. Desuden ligger man for hårdt. Alt for ludt hø og alt for meget træk. Der er ikke noget at sige til, at den er forladt den her hule.
Her i starten af december kunne Nissefar godt blive lidt morgensur, især om morgenen. Og det kunne ikke blive bedre af, at han var hjemmefra og måtte undvære sin risengrød.
Han kravlede udenfor og gned sig i øjnene.
Solen er ikke en gang oppe endnu, bemækede han. Nå, men jeg må af sted, selv om man dårligt nok kan se, hvilken vej man skal gå. Der er vist faldet mere sne i nat.
Nissen stavrede afsted i dne dybe sne og da solen lidt efter dukkede op, blev det faktisk en smuk dag med blå himmel. Nissefar var tæt på at komme i godt humør da han opdagede, at han var gået den forkerte vej. Han var faktisk næste hjemme.
Ved julemandens hvide skæg!, udbrød han ærgerligt og sparkede vildt i sneen. Men pludselig spærrede han øjnene op.
Hvad i alverden er det, en væltet kronhjort?
Et stykke forude hvor stien slog et lille sving, lå der en stor genstand i sneen. Det var da mærkeligt, den var der ikke i går, tænkte Nissefar og skyndte sig der hen.
Aha, en kommode!, den må være tabt af en vogn.
Kommoden så ud som om, at den var smidt ned i sneen af stor kraft. Den nederste skuffe var gået i stykker og man kunne skimte noget rødt garn.
Mystisk!, mumlede Nissefar. Jeg må vist hellere få fat på Nissemor.
--
Senere stod hele nissefamilien foran kommoden. Nissemor gik straks hen for, at åbne den nederste skuffe helt,
Kom, så skal I se!, udbrød hun. Det er jo sokker!.
Jeg får pludselig en glimrende ide, sagde Nissefar. Han greb en af sokkerne og satte den på hovedet af Nissemor. Se, de kan bruges som nissehuer.
Ser de ikke lidt fjollet ud?, spurgte Tulle, mens hun ledte efter en sok i hendes egen størrelse.
De er da nissesmarte, sagde Nissefar. Den klæder dig virkelig, Nissemor!
Synes du?, spurgte Nissemor rødmende.
Helt sikkert, svarede Nissefar og tænkte ved sig selv: Og så slipper jeg for den lange tur til Jullerup Marked.
Havde de bedste intentioner om, at skrive et nyt kapitel hver dag,- men har sørme haft for travlt.
Næste år, det lover jeg (;
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start