Nogen gange kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvad katten der skal blive af mig..

Jeg har store besværligheder med at finde ud af, hvad jeg egentlig vil med mit liv!
En stor del af mig har lyst til rejse ud i verden på oplevelse, men en anden del er alligevel så jordbunden omkring Danmark, at jeg har svært ved at sige farvel for en længere periode.

Skal rejse rundt med min kusine, Wendy fra den 27. december i lidt over to måneder, hvilket jeg meget let kan overskue. Bliver da skønt. Men efter at have troet at jeg skulle af sted i 2 år, virker det alligevel lidt fladt. Glæder mig dog til at slippe for den danske vinters slud og sjap :)

Og så er der kærligheden....
Må sige, at efter godt og vel halvandet år som single er jeg ved at være parat til at møde en ny Mr. Perfect - men de er godt nok svære at finde, skulle jeg lige hilse og sige. Altså... Den sidste der kom bare en anelse tæt på at være "ham" bor i Afrika, såååå..

Men jeg var da på date den anden dag.
Blev pludselig kontaktet af en gammel flamme som faktisk godt kunne være "ham", men.. Ja jeg ved sgu ikke!! :)

Det er egentligt ikke sådan at jeg ikke nyder at have den frihed det giver at være bare mig, men tanken om en at ligge i ske med er også ganske tiltrækkende. DET savner jeg og så også bare det med, at have en at holde ubegrænset af uden at skulle spille kostbar og alt det andet fis der hører med til at date.

Og sig mig lige en gang - hvorfor skal alt det fis til? Jeg synes det er temmelig fustrerende at man ikke bare kan melde rent ud og fortælle hvordan man føler og hvem man er, men i stedet skal forgive en helt masse. Det er da tosset!!

hmmmm... bare lige et par morgenfriske tanker fra mig på denne tirsdag..

Over and out her fra

Nogen gange ville jeg ønske at det var muligt at få tiden til at stå stille, så et enkelt øjeblik kunne nydes i evigheder.

Jeg må gå til bekendelse - en psykologisk pause fra rygningen hjalp ikke. Jeg pulser stadig som om der ikke var nogen imorgen..

Ups!! :)

Pause?

Jeg befinder mig den besværlige situation, at når jeg ryger så nyder jeg det egentlig ikke - det kradser i halsen og tit ryger cigaretterne sig selv op i askebægret.

Problemet er så at jeg ved at det er hamrende svært at holde op. Har gjort nogen halvhjertede forsøg, men det er jo så aldrig lykkes og hvorfor skulle det så lykkes denne gang?

Derfor har jeg besluttet at jeg i stedt for at holde op med at ryge, vil holde en pause med at ryge. Lyder det som noget der kan lade sig gøre?

Er ikke påbegyndt min pause endnu og derfor har jeg ikke svaret på det endnu, men jeg vil da helt sikkert forsøge...

Hader hele optakten til at holde op, hvor man render rundt og får noget der ligner feber bare ved tanken om, ikke at kunne tænde en smøg hvis man får lyst og derfor vil jeg helt droppe den tanke. Jeg ryger når jeg ryger og påbegynder min pause med at ryge når jeg en gang gør.

Har nok rygsøjle som en slange - og de har rent faktisk rygsøjler - så jeg vil ikke komme med alle mulige lovninger på noget som helst, men vil bare se hvad der sker. Det tror jeg faktisk kunne fungere helt fint :)

Skal selvfølgelig nok lige opdatere om det hen af vejen!!

Over and out her fra