Endelig ude i solen igen (o:

Åhhhhh en dejlig dag.. Er endelig blevet (fysisk) rask og har været ude og nyde vejret for første gang i denne uge..

Var ude og hygge med Kathrine (aka Helle) og som altid, fik vi vendt hele verdens situationen. Meeen som altid var kærligheden oppe og vende som et af de største emner, for, åhhh den kærlighed.

Det fede ved Katrine er, at vi altid fordyber os helt ned i de mindste detaljer når vi sidder og småsludre, men alligevel har vi ikke helt kunne udrede dette emne.

Hvorfor er der så stor forskel på mænd og kvinder og hvorfor er kærligheden så svær? Vi er begge enige om, at det er sjældent den er til at finde.. Altså, det er sjældent at kemien er der mellem to mennesker på samme tidspunkt og endda på det rigtige tidspunkt. :o/

Det skal siges, at Kathrine og jeg begge er (for at sige det mildt) nogen af de største romantikere der findes, som fortsat tror på den eneste ene og alt hvad der hører til. Men helt ærligt drenge, den er sgu svær at leve op til,er jeg sikker på. (hæ hæ)

Kan man mon finde en mand der udfylder alle ens behov: Den hårde, men alligevel bløde mand der kan finde ud af at sige fra, men alligevel også er ens bedste ven og derfor den man betror alle ens tanker? Tror det sgu ikke! *g*

Men man har vel lov at håbe??

Jeg tror på, at alle mennesker et eller andet sted har den ideelle partner i vente... Måske ikke for evigt, men i en periode,- måske kun en dag. Hvem siger at man ikke kan have flere af "den største kærlighed"?

Jeg tænker, at dem jeg har været sammen med i en længerevarende perioder alle har tilføjet noget til den person jeg er i dag og jeg tænker tilbage på dem med et smil på læben. Gider ikke sure miner over et forhold der ikke varede ved,- det bliver man bare bitter af.. (o:

Vil hellere sige: Længe leve kærligheden,- for jeg er vel romantisk fjols... *s*